|
Designkonkurrencen "Den Gyldne Pelsnål" 2010
Designkonkurrencen ”Den Gyldne Pelsnål” 2010 har fundet sted for 12. år i træk. Bag ”Den Gyldne Pelsnål” står Kopenhagen Fur og konkurrencen bliver sponsoreret af Dansk Pelsgrossistforening.
Konkurrencen startede som en ren beklædningsdesignkonkurrence, men er vokset i takt med tiden og trenden og består nu af tre kategorier: Beklædning, Home Wear og Accessories.
Luise Hald fra Fashion Design Akademiets afgangshold sommer 2010 har deltaget i konkurrencen og blev udvalgt som en af de tre finalister i kategorien beklædning.
Alle designs fra ”Den Gyldne Pelsnål” 2010 bliver udstillet fire forskellige steder. Første udstilling erpå Dansk Design Center i København fra den 5. til 22. november. Derefter flytter udstillingen til Normann Copenhagen, København,i perioden 22. til 30. november. Så gårudstillingen til Aalborg på Utzon Center, der huser udstillingen fra den 18. december til den 17. januar 2011og udstillingen slutter af på Trapholt i Kolding den 18. til 31. januar 2011.
Se billeder af Luises design nedenfor:
Udstilling i Illum - CORSAGER 2010
Afgangsholdet 2010 har i foråret 2010 udstillet miljøvenlige corsager i ILLUM.
Corsagerne er fremstillet af forskellige brugte og gamle jeansmodeller.
i stedet for at kassere, er der tænkt kreativt i forhold til genanvendelse i nye spændende design.
Udstilling i Illum - CORSAGER 2008
Afgangsholdet 2008 har i marts/april 2008 udstillet spændende corsager i ILLUM.
Der er arbejdet med spændende snit og linier samt materialer som de studerende mere eller mindre selv har fremstillet eller allerede bestående materialer som er forvandlet til et nyt udtryk.
Inspirationen har været valgfri: Politisk, religiøs, noget nyt, noget mørkt, noget dystert, noget let, fremtid, fortid.
Farver, snit, materialer og design er kombineret, så de passer til inspirationen.

ILLUM Designpris januar 2006
Den bærende idé bag ILLUM Design Pris er at honorere og støtte dansk design og give nye, talentfulde designere en god start på karrieren. Prisen bliver tildelt designere, der har talentet og viljen til at gøre en forskel inden for dansk design. Designprisen skal opfattes i den bredeste forstand - og kan sålede tildeles designere, der beskæftiger sig med f.eks. beklædningsdesign, industrielt design og møbeldesign.
ILLUM Design Pris bliver uddelt to gange om året til en eller flere nye designere. Med prisen følger - ud over æren og anerkendelsen - et halvt års gratis udstillings- og salgsareal i ILLUM, hvor vinderne får mulighed for at præsentere, afprøve og sælge deres nyeste design.
Initiativet med ILLUM Design Pris ligger i naturlig forlængelse af ILLUMs fokus på skandinavisk design og er med til at profilere København som kunstnerisk, kreativ metropol - på linje med internationale storbyer som London og Paris.
Vinderne bliver udvalgt blandt afgangsklasserne fra de danske designskoler. Blandt det første hold vindere i 2006 er 3 ud af 5 udvalgt blandt Fashion Design Akademiets afgangshold fra juni 2005. Det drejer sig om Nicola Damsgaard, Stine Alslev og Sussi Riis Tschanz. Vinderne udstiller i stueetagen i ILLUM det næste halve år.
Nicola Damsgaard
"Mit design udspringer af det maskuline, men har samtidig runde, anderledes snit, der kombineres med feminine detaljer som pufærmer og rynker. Jeg arbejder med bukser, knickers, skjorter og rullekravebluser og mit design er både enkelt og afslappet. Det er tøj, som kan bruges til enhver lejlighed", fortæller Nicola Damsgaard.
Nicola benytter gerne en varm sommerdag til at betragte folk på gaden og lade sig inspirere af deres personlige stil og udtryk. Hun skaber ofte sit design i materialer som silke, uld og bomuld og de gennemgående farver er sort og hvid.
 |
 |
Stine Alslev
"Ofte bliver jeg ramt af en bestemt stemning, når jeg cykler gennem byen om aftenen. Jeg tror, det er kontrasterne, der bliver tydeligere i samspillet mellem lys og mørke og det får virkelig tankerne til at kværne derudaf. Så er jeg allerede i gang med et nyt design", siger Stine Alslev.
Ligesom de stemninger der rammer hende, er Stines design fuld af kontraster og skævt sammensatte dele. Dele hun formår at skabe unikke helheder ud af. Med en forkærlighed for tern og uld kombinerer Stine gerne det klassiske med det nye.
 |
 |
Sussi Tschanz
"Jeg bliver ofte inspireret af historiske ting og lader gerne et tema danne rammen for mine kollektioner. Min seneste kollektion tager f.eks. udgangspunkt i samernes nationaldragter: Deres særlige snit og detaljer har jeg brugt til at skabe nye, anderledes design i naturmaterialer og naturfarver", fortæller Sussi Tschanz.
Med en uddannelse fra Fashion Design Akademiet og et ønske om egen butik er Sussi på vej frem med sit unikke design. Hendes tøj bærer navnet Tschanz cph og henvender sig især til kvinder i trediverne, der går efter den klassiske stil og samtidig gerne vil skille sig ud.
 |
 |
Draperingseksperiment efterår 2005
Modellerne blev udstillet i Illum fra den 9. - 30. januar 2006.
Der er i eksperimentet arbejdet kreativt med drapering med udgangspunkt i jakkegrundformen. Draperingseksperimentet skulle resultete i et stykke brugbar beklædning.
For at holde fokus på drapering har alle arbejdet med den samme farve og det samme materiale - 100 % uld.
Modellerne er designet og udført af afgangsholdet på Fashion Design Akademiet.
Corsager i ny forklædning 2005
Afgangsholdet udstillede i foråret 2005 corsager i Illum.
De udstillede corsager og plancer var et resultat af en opgave der gik ud på at designe corsager i filt og fibertex fra firmaet NEVOTEX, der er leverandør af materialer til møbelpolster-industrien. De materialer, der blev anvendt til corsagerne, bliver normalt brugt til bagsider og bunde i sofaer og stole. Materialeprisen for en corsage i disse alternative materialer ligger på ca. 50,- kr.
Billeder fra udstillingen i Illum forår 2005
Corsager i ny forklædning 2004
Afgangsholdet udstillede i foråret 2004 corsager i Illum.
De udstillede corsager og plancher var et resultat af en opgave der gik ud på at designe corsager, hvor second-hand strik skulle indgå som det bærende element, men anvendt på en ny og anderledes spændende måde.
Billeder fra udstillingen i Illum forår 2004
|