|
Udover vores 2-årige uddannelse, tilbyder vi også aften- og weekendkurser
Fashion Design Akademiet tilbyder løbende aftenkurser indenfor forskellige relevante fagområder f.eks. model-/modetegning og syning/tilskæring.
I løbet af studieåret udbydes der tillige diverse weekendkurser med relation til beklædning.
Kursustilbuddene opdateres løbende her på hjemmesiden.
BEMÆRK: Se yderligere information om tilmelding og betaling ved at klikke i menuen til venstre. Tilmelding er først endelig gældende, når vi har modtaget det fulde kursusgebyr.
I øjeblikket tilbydes følgende kurser:
INDIVIDUEL SYNING - Forår 2012 - Aftenhold - LUKKET FOR TILMELDINGER
Start torsdag, d. 19. januar. Herefter hver anden torsdag d. 2. februar, 23. februar, 1. marts, 15. marts, 29. marts samt d. 12. april.
28 lektioner, 7 torsdage, kl. 16.30 - 20.30. BEMÆRK: 4 timer pr. gang.
Underviser: Marianne Brandenborg (har bl.a. i over 10 år arbejdet som modelkonstruktør hos Designers Remix).
Pris: 1.960,- kr. som betales ved tilmelding.
Indhold: Alle deltagere arbejder individuelt med projekter efter eget ønske og fagligt niveau. Der er derfor mulighed for at både begyndere og øvede kan deltage på dette kursus.
Medbring: Liste mailes inden kursusstart.
DESIGN & SYNING for unge med designerdrømme – Forår 2012 – LUKKET FOR TILM.
Start onsdag, d. 25. januar. Slut onsdag, d. 21. marts. Vinterferie i uge 7.
20 lektioner, 8 onsdage, kl. 16.30-19.00.
Undervisere: Janne Rosendal Clemmesen
Pris: 1.400,- kr. som betales ved tilmelding
Indhold: Dette kursus henvender sig til dig, der går på en ungdomsuddannelse eller lign. og som evt. overvejer at tage en designrelateret uddannelse efterfølgende. Måske har du enten en drøm om at komme til arbejde i modebranchen eller er nysgerrig på, hvordan en designer arbejder og gerne vil lære at konstruere og sy. På kurset får du hjælp og vejledning til at omsætte dine idéer til færdige produkter og vi gennemgår arbejdstegninger, mønsterkonstruktion og syning.
Mål: At du når at omsætte en idé til færdigt produkt og får indblik i designprocessen fra A-Z.
Deltagerforudsætninger: Der kræves ingen specielle forudsætninger.Kurset er forbeholdt unge mellem ca.15 og 25 år.
Medbring: Stofsaks, papirsaks, lille spids saks, tråd, almindelig synål, målebånd, penge til materialer, stiftblyant og viskelæder.
PORTFOLIO & MODEILLUSTRATION - Forår 2012 - Eftermiddagshold
Start mandag, den 20. februar - slut mandag, den 23. april. Påskeferie i uge 14 og 15
16 lektioner, 8 mandage, kl. 14.45 - 16.45.
Underviser: Anne Sofie Madsen
Pris: 1.120,- kr. som betales ved tilmelding.
Indhold: Som designer er et af de vigtigste arbejdsredskaber at kunne præsentere sine designs på en spændende, professionel og kreativ måde. Med modeillustrationer kan man vise sine idéer på en måde, som ikke altid kan lade sig gøre på billeder/fotos, da der med illustration ikke er grænser for fantasien og heller ikke et økonomisk loft til at understrege det specielle i lige netop dit design. På dette kursus vil du blive introduceret til grundlæggende teknikker inden for modeillustration, som giver mulighed for efterhånden at arbejde sig hen i mod en mere personlig stil. Du kommer til at stifte bekendtskab med flere forskellige materialer og præsentationsformer og lærer at bruge dem på forskellige måder.
Og for de mere øvede vil der være mulighed for at lægge vægt på designproces og visualisering af koncept. Der kan arbejdes med opbygning af portfolio til jobinterviews, ansøgninger og praktikophold i Danmark og udlandet eller der kan f.eks. arbejdes med hjemmeopgaver i forbindelse med ansøgning til designskoler.
Medbring til første dag: A3 papir og alle de tegnematerialer du har til rådighed eller allerede arbejder med, så kan vi sammen finde ud af hvilke du vil få mest ud af at arbejde med i løbet af kurset. Tag endelig tidligere arbejder/portfolios med.
PORTFOLIO & MODEILLUSTRATION - Forår 2012 - Aftenhold
Start mandag, den 20. februar - slut mandag, den 23. april. Påskeferie i uge 14 og 15
20 lektioner, 8 mandage, kl. 17.00 - 19.30.
Underviser: Anne Sofie Madsen
Pris: 1.400,- kr. som betales ved tilmedling.
Indhold: Som ovenfor.
Medbring til første dag: Se eftermiddagskursus ovenfor.
INDUSTRIEL ARBEJDSTEGNING - Adobe Illustrator på PC -
videregående - NYE DATOER
20 lektioner - DAGHOLD - marts
2012
Uge 13 - mandag, tirsdag, onsdag og torsdag d. 26., 27., 28. og 29. marts
Alle dage kl. 9.00 – 14.30
Underviser: Berit Brinell
Pris: 3.500,- kr. som betales ved tilmelding (små hold -
begrænset antal pladser).
Indhold: Se mere under Adobe Illustrator kursus i menuen til venstre.
Forudsætninger: For at få optimalt udbytte af kurset,
anbefales det, at du har installeret Illustrator og Photoshop på din personlige
computer eller at du har adgang til en computer, hvor disse programmer er
installeret, således at du har mulighed for at træne med hjemmeopgaver mellem
kursusdagene. Deltagerne skal desuden inden kursusstart have gennemført "Adobe
Illustrator for
begyndere" eller tilsvarende. En vis rutine i AI vil også
være en fordel.
Medbring: Gerne egen bærbar computer med Adobe Illustrator og Photoshop installeret. Hvis
du ikke har en bærbar med AI og PS er der mulighed for at arbejde på én af
akademiets computere. I givet fald skal du medbringe en USB-nøgle til at gemme
dine ting på. Oplys ved tilmelding om du bruger egen computer.
MODEILLUSTRATION FOR DE TRAVLE - Sommer 2012 – Daghold i uge 26
30 lektioner, mandag, d. 25. juni til fredag, d. 29. juni, kl. 9.30-15.30.
Underviser: Bente Boe, tlf. 2618 3965, hvis du har spørgsmål til kurset.
Pris: 2.200,- kr. som betales ved tilmelding. Prisen er inkl. kursuskompendium.
Indhold: Det skal være sjovt at tegne modeillustrationer. Hvis du synes at modeillustration er svært og/eller tidskrævende, så er dette kursus lige noget for dig. Der undervises i simple teknikker til, hvordan du hurtigt, nemt og effektivt laver flotte og personlige modeillustrationer - helt fra bunden. Kom og vær med til en sjov og spændende uge med modeillustration og få en positiv oplevelse.
Udbytte: Du vil efter kurset være i stand til på egen hånd at arbejde videre med de lærte teknikker.
Deltagerforudsætninger: Der kræves ingen specielle forudsætninger for at deltage. Alle uanset nuværende forudsætninger og erfaring, vil have udbytte af at deltage på dette kursus. Da kurset er ret intensivt, er det vigtigt, for at få det optimale udbytte, at du har mulighed for at deltage alle dage.
BEMÆRK: Hvis du tidligere har deltaget i samme kursus, kan du sagtens deltage igen. Så får du repeteret lidt og du har samtidig mulighed for at arbejde med de teknikker du personligt ønsker at blive bedre til.
Medbring: Liste mailes inden kursusstart.
ARBEJDSTEGNING OG DOKUMENTATIONSPAPIRER TIL INDUSTRIEL PRODUKTION –
Sommer 2012 - Daghold i uge 27
30 lektioner, mandag, d. 2. juli til fredag d. 6. juli, kl. 9.30-15.30.
Underviser: Bente Boe, tlf. 2618 3965, hvis du har spørgsmål til kurset.
Pris: 2.200,- kr. som betales ved tilmelding. Prisen er inkl. kursuskompendium.
Indhold: Udførlige arbejdstegninger og korrekt udfyldte dokumentationspapirer er en forudsætning for et godt og gennemarbejdet færdigt kvalitetsprodukt i en industriel produktion - især hvis produktionen foregår uden for landets grænser. På dette kursus lærer du at tegne målbare arbejdstegninger i str. 1:10 til industrielt brug og kommunikation, således at du til enhver tid kan lave din egen korrekte grundskabelon uanset om du laver tøj til kvinder mænd eller børn. Du får indsigt i en masse typiske fejl, der begås på en arbejdstegning, således at du kan undgå disse fremover. Du får kendskab til teknisk tegning. Vi gennemgår hvorledes man anvender arbejdstegning til industriel produktion. Der vises eksempler på hvilke skemaer, der kan indgå i et produktionsforløb: Detaljetegninger, foertegninger, modeloplysninger, grafisk design (print, broderier, labels m.m), ribrapporter, målskema, måltegning, gradueringsspecifikation, størrelseskontrolmåling, metodebeskrivelse m.m. Afslutningsvis arbejder vi lidt med hvordan arbejdstegninger kan anvendes til brug i salgsmateriale til sælgerne.
BEMÆRK: Vi bruger ikke computer på dette kursus.
Udbytte: Du vil efter kurset have overblik over, hvad der kræves af dokumentationsmateriale til en industriel produktion og hvordan du undgår fejl i produktionen ved hjælp af korrekte arbejdstegninger - og hvad du ellers kan bruge en arbejdstegning til.
Deltagerforudsætninger: Det vil være en fordel, at du i forvejen kender til arbejdstegning eller mønsterkonstruktion. Da kurset er ret intensivt, er det vigtigt, for at få det optimale udbytte, at du har mulighed for at deltage alle dage.
Medbring: Liste mailes inden kursusstart.
DESIGN & SYNING - Sommer 2012 – Daghold i uge 27
30 lektioner, mandag d. 2. juli til fredag d. 6. juli, kl. 9.30-15.30.
Underviser: ?
Pris: 2.100,- kr. som betales ved tilmelding
Indhold: Går du og gemmer på en designer i maven og drømmer om at prøve at designe og sy dit eget tøj, kan du på dette kursus udfordre dine kreative evner. Kurset kræver ingen forkundskaber, blot lyst og vilje. Vi vil arbejde med faget under afslappede og hyggelige forhold. Tøjet kan laves efter dine personlige mål eller til en standardstørrelse. Du får hjælp til at lave dit eget mønster, vejledning omkring egnet stof og grundig vejledning i opsyning. Du bestemmer selv, hvor meget du vil gå i dybden.
Deltagerforudsætninger: Der kræves ingen specielle forudsætninger for at deltage.
Medbring: Liste mailes inden kursusstart.
INDUSTRIEL ARBEJDSTEGNING - Adobe
Illustrator på PC - bgynder - NYT HOLD
24
lektioner - DAGHOLD - juli
2012
Uge 27 - mandag, tirsdag,
onsdag og torsdag d. 2., 3., 4. og 5. juli
Alle
dage kl. 9.30-15.30
Underviser: Berit Brinell
Pris: 4.000,- kr.som betales ved
tilmelding (små hold - begrænset antal pladser).
Indhold: Grundlæggende programkendskab og indføring i Adobe Illustrator
tegneteknikker. Kurset veksler mellem opgaveforløb, hvor de lærte teknikker
gradvis integreres i processen. Der afsluttes med en prøve, som skal gennemføres
med tilfredsstillende resultat, for at kursusbevis kan udleveres.
Forudsætninger: Generelt kendskab til PC er en fordel.
Medbring:Medbring
en USB-nøgle til at gemme dine ting på. Du har også mulighed for at medbringe og
arbejde på din egen bærbare computer med Adobe Illustrator (min. CS4)
installeret. Oplys ved tilmelding om du bruger egen computer.
DESIGNPROCES OG KOLLEKTIONSOPBYGNING FRA A-Z - Sommer 2012 – Daghold i uge 28
30 lektioner, mandag, d. 9. juli til fredag d. 13. juli, kl. 9.30-15.30.
Underviser: Bente Boe, tlf. 2618 3965, hvis du har spørgsmål til kurset.
Pris: 2.200,- kr. som betales ved tilmelding. Prisen er inkl. kursuskompendium.
Indhold: På dette kursus gennemgår vi alle de elementer en designproces indeholder fra idé til færdigudviklet kollektion. F.eks. Hvad er trends? Hvordan fortolkes tidens tendenser? Hvor og hvordan indsamles og bearbejdes inspiration og idéer, farver, materialer, silhouetter m.m. til en kollektion? Hvad er et moodboard? Hvad er et firmas design DNA? Hvad er markedssegmentering? Hvem er målgruppen, hvordan beskrives den og hvorfor et det vigtigt at kende den? Hvordan sammensættes og opbygges en kollektion med hensyn til valg af modeller, silhouetter, detaljer, metervarer, farvekombinationer og tilbehør m.m.? Hvad er bestykningsplaner? Hvordan opstilles en overskuelig kollektionsoversigt? Hvordan kalkuleres en pris? Få svar på alt dette og meget mere...
Udbytte: Du vil efterfølgende have indsigt i og overblik over designprocessen fra A-Z og du lærer at arbejde i den rigtige rækkefølge i en større sammenhæng og opnår forståelse for vigtigheden af helhed i en kollektion ("den røde tråd").
Deltagerforudsætninger: Det er en fordel, at du har kendskab til arbejdstegning og modeillustration, da dette indgår, som en del af processen og da kurset er ret intensivt, er det vigtigt, for at få det optimale udbytte, at du har mulighed for at deltage alle dage.
Medbring: Liste mailes inden kursusstart.
|