|
1. år afsluttes med en eksamen bedømt af en ekstern censor. Denne eksamen skal give et billede af hvilket niveau den studerende befinder sig på efter 1 års studie.
Uddannelsen afsluttes med en eksamen, som bedømmes af to eksterne censorer og fremvises for professionelle branchefolk ved et modeshow.
Ved både 1. års- og afsluttende eksamen anvendes 7-skalaen.
Efter uddannelsen modtager du et internationalt eksamensbevis. Uddannelsen giver ofte merit pål andre designuddannelser - også i udlandet.
| Formålet med den afsluttende eksamen er at se hvorvidt den studerende er i stand til at arbejde
professionelt fra idé til færdigt produkt inkl. klargøring af mønstre, der kan gå direkte i produktion. |
Eksamensbevis kan kun udstedes såfremt alle obligatoriske opgaver er afleveret og godkendt.
Hvis en studerende i løbet af de 2 års uddannelse har mere end 15 % fravær vurderes det, hvorvidt vedkommende er egnet til at gå til eksamen.
SYGEEKSAMEN
Såfremt den studerende bliver udsat for akut sygdom under eksamensforløbet, som forhindrer den studerende at gå op til endelig eksamen, er der mulighed for at gå til sygeeksamen ved efterfølgende års afsluttende eksamen. Her startes der forfra på eksamensforløbet med en ny opgave.
|