Fashion Design Akademiet deltog i Skrædderlaugets modeshow 2017

Skrædderlauget samler hvert år håndværksfag til en fælles på årlig modeopvisning, hvor nyuddannede beklædningsdesignere, skræddere, buntmagere, guldsmede, frisører og hattemagere viser deres kunnen.

Torsdag d. 7. november 2017 var der modeshow for 8. år i træk.

Modeshowet skal være med til at synliggøre, at man kan tage en uddannelse med fokus på godt håndværk.

Linea Grundahl Ottesen som dimiterede fra Fashion Design Akademiet juni 2017, deltog på akademiets vegne. Hver deltager har to sæt med på modeshowet. En dragt og en kort eller lang kjole, som skal hænge sammen som en kollektion. Du kan se billeder af Lineas 2 sæt nedenfor.

Kravene for at deltage er at man skal leve op til de fire hjørnesten: Dansk produceret design, der er tilskåret, syet og tilrettet individuelt og i hånden. Det betyder dog ikke alt alt skal være syet i hånden, blot at der må benyttes håndsyning i det omfang, deltagerne ønsker det.

Det er muligt at købe Lineas smukke styles.

Frakke 3.000,- kr.
Buks 1.200,- kr.
Kjole 2.200,- kr.

Hvis du er interesseret i at se, prøve, købe en eller flere af de pågældende styles, kan du kontakte os på info@fashiondesignakademiet.dk eller på tlf. 35813000.